Du er på side: Cykling

Cykling

Tulln ligger i det flade Tullner Felt og dermed midt i et ideelt cykelterræn. Der ud over er byen med sin placering langs med Donau en af de smukke byer, som cyklisterne passerer, når de gennemfører en Donau cykeltur.

For dagture kan man vælge at køre frem og tilbage på digerne ved Donau eksempelvis til et af gennemstrømningskraftværker. Man kan køre op til den gamle istidsskrænt i Wagram og besøge de små vinbyer eller ud til vinbyerne langs nordsiden af Wienerwald med Klosterneuburg mod øst og Traisental mod vest.

Aftenturen går bare rundt om byen til Langenrohr, hvor der næsten altid er en heurige at vedkvæge sig ved. Og for de magelige blot gennem Donaupark til stamkafeen på torvet.

Donaucykelruten begynder egentlig helt inde i Schwarzwald ved Donaueschingen tæt på Donaus udspring. Videre går det gennem det smukke Schwaben forbi Sigmaringen over Ulm, Ingoldstat frem til Kloster Weltenburg ved Donaudurchbruch. Kort efter begynder den sejlbare strækning ved Kelheim, hvor bifloden Altmühl støder til og dermed forbindelsen fra Rhinen og Main via kanal fra Nürnberg. I Regensburg begynder Donau og cykleruten at dreje i sydøstlig retning.Passau treflodbyen, hvor bifloderne Inn fra syd og Ilz fra nord støder sammen med Donau, er det klassiske sted sted, hvor de fleste starter cykelturen. Forbi Schlögen med den store Donau sløjfe via Linz hovedstaden i Oberöstereich og Niebelungen området frem til Wachau og videre forbi Tulln til Wien, Bratislava og Budapest. Samlet en tur på omkring 1200 km, som heldigvis kan tages i småbidder.

  • Tilbud fra Niederöstereich om cykeltur langs Donau : Hent pdf fil
  • Dansk rejsebureau med cykelture som speciale : Merlot Tours
  • Andet dansk rejsebureau også med ture : Ruby Rejser
  • Generel information fra Østrig : Austria Info

Men i øvrigt er de billigste cykelture dem, hvor man selv reserverer eller tager, hvad der byder sig af overnatningsmuligheder, kommer bagagen på cyklen (evt. trailer) og så afsted.
Eventuelt for yngre mennesker medbring et lille let kuppeltelt. Se bla. under Donaupark Camping Tulln.

Retur til Passau – spørg på en jernbanestation langt de fleste tog har cykeltransportmulighed nogle endda speciel bagagevogn med. Desuden kan længere eller kortere strækninger altid tilbagelægges med skib.