Du er på side: Steiermark

Steiermark

Steiermark har Østrigs sydligste vindistrikter men er samtidig kendt for Kürbis/græskar af hvis kerner der fremstilles den for østrigere meget vigtige Kernöl en stærk grøn spiseolie ( pas på den farver). Den vigtigste drue er her hvidvinsdruen Welschriesling. Rødvin er ikke værd at tale om, men der er andre spændende vine. Schilcher lavet på Blauer Wildbacher en meget gammel drue. Vinen laves som Rosé med masser af syre og skal drikkes ung. Den kræver tilvending efter 3 glas er den fremragende. Vi har også mødt Scheurebe/Sämling 88  en frisk hvidvin med et note i retning af traminer (2014).

Steiermark har nogle eminent gode vinbønder, så for nogle danske vinforhandlere er østrisk vin et enkelt hus fra Steiermark. Vi skal indrømme, at de eksempler vi har smagt i Danmark let overgås af vine fra de andre distrikter.
En af forklaringerne på dette er i følge en vinbonde fra Donauland, at bønderne i Steiermark ikke har lokale købere nok til at afsætte hele produktionen og derfor er aktive i udlandet, medens han kan afsætte alt i lokalområdet bl.a. Wien.
Vinområderne indenfor Steiermark ligger i den sydlige del af bundeslandet og deles traditionelt op i:

  • Weststeiermark
  • Südoststeiermark
  • Südsteiermark

Südsteiermark med Südsteieriche Weinstrasse er vel det smukkeste vinområde vi har mødt i Østrig men i hård konkurrence med Wachau


Foto fra Südsteierische Weinstrasse med Slovenien i baggrunden.

Ud over dette område skal også området nordvest for Leibnitz omtales nemlig Sausal og Sulmtal. I Sausal findes nok nogle af Østrigs højest beliggende vinmarker.