Du er på side: Hvor

Tulln’s geografi

Tulln ligger ca. 45 km fra Wien i nordvestlig retning opad Donau. Byen ligger i Østrigs største bundesland Niederöstereich med hovedstaden Sankt Pölten ca 40 km vest for Tulln. Den egentlige by ligger på sydsiden af Donau med to broer over floden.
Kommunen omfatter et stort område, der strækker sig fra Wienerwald syd for byen til Wagram nord for byen.
Mod øst fra Klosterneuburg/Stockerau direkte forstæder til Wien, til vest Krems – Sankt Pölten området. Wienerwald er alpernes udløber mod øst. Wagram udgør den gammelt stenalder flodgrænse for Donau med en række mindre dale med bifloder. Det meste af kommunen er et ganske fladt og meget frugtbart landbrugsområde Tullnerfeld, præget af sukkeroedyrkning, gartneri og planteskoler. Mod nord og nordøst ligger Wienviertel som er et af de store vindyrningsområde mod nordvest Waldviertel.
Tullnerfelds sydlige del støder op til Wienerwalds nordside med en række dale frem til den såkaldte Mostviertel. Længere vest langs Donau kommer Krems Melk området med Wachau, hvor Donau trænger gennem en række lave bjerge i et flodløb der ligner de berømte dele af Rhinen og Mosel. Benævnelsen Viertel er en gammel betegnelse for områderne omkring Wien – den sidste Viertel udgøres af området syd for hovedstaden.Der dyrkes vin rundt på alle randområderne, Wagram skrænten og dalene i Wagram og andre steder i Weinviertel, Wienerwald grænsen til Tullnfeld med bl.a, Fragnerland og floddalene fra Wienerwald mod Donau.
Jordbunden er mange steder præget af jordarten “løs” ideelt bl.a .for Grüner Veltlinerdruen.
Donau har et helt kunstigt forløb skabt dels af hensyn til skibstrafikken dels af hensyn til de store gennemstrømningskraftværker, der ligger med 60 – 100 km afstand langs floden.Dette har samtidig forårsaget, at Tulln ikke længere er truet af oversvømmelser som i tidligere tid. I modsætning hertil har Krems og byerne i Wachau samt en række af bifloderne længere mod vest i de senere år været ramt af en række alvorlige oversvømmelser, den værste var i 2002, men også i 2006 og 2007 oplevede folk, at gaderne blev til floder.